English English Danish French Spanish
logo

Selvom piger også vil nyde alle de andre ting vi har samlet, skal piger indimellem have lov at være rigtig prinsesseagtig. Så her har vi samlet nogle ting – KUN for piger.




Lav din egen badebombe
Ikke bare er disse badebomber rigtig sjove at lave, de koster også væsentligt mindre end dem, man kan købe i butikkerne. Vælg din yndlingsfarve og parfumesammensætning, smid bomben i varmt vand og lad den syde og bruse. Men pas på badenymfer, når det bliver så sjovt at gå i bad, kan man nemt blive helt afhængig.

Ingredienser
½ kop bagepulver
4 spsk. citronsyre
2 spsk. Majsmel
2 spsk. Flormelis
3 spsk. oliven olie
½ tsk. Perfume
Få dråber madfarve

Udstyr
Skål
Teske
Spiseske
Papir kageforme

Sådan gør du:

  1. Bland følgende i skålen: bagepulver, citronsyre, majsmel og flormelis. Rør langsomt rundt, indtil det er godt blandet.
  2. Bland olie, parfume og et par dråber madfarve i. Tilsæt ikke for meget farve, da det vil farve dit badevand – og hvis der er for meget farve – din hud!
  3. Brug hænderne til at tage massen ud af skålen og form en lille boldt. Vær ikke bekymret hvis den smuldrer lidt, bare mas dejen godt sammen og del derefter dejen i kageformene.
  4. Når du har fordelt al dejen, skal du lade de små bomber stå og tørre. Dette tager ca. 2 dage, så du må være tålmodig.
  5. Efter ca. 2 dage vil de være hærdet og klar til brug!
 

Hvordan man syr
Har du lyst til at prøve lidt sy arbejde eller brodering, men kan ikke overskue hvordan du kommer i gang? Lær hvordan med vores step-by-step guide. Det er en klar og let måde at komme i gang.

Udstyr
Nål
Tråd
Stof

Sådan gør du:

Stikke-sting

  1. Til at starte med, bringer du tråden fra bagsiden frem på forsiden af stoffet og laver et lille sting bagud til bagsiden af stoffet.
  2. Bring nålen tilbage til forsiden et lille stykke længere fremme end det første sting.
  3. Pres tråden ned igennem stoffet igen og lav derved dit andet sting.
  4. Bring nålen tilbage til forsiden et lille stykke længere fremme end det første sting.
  5. Gentag

Split-sting

  1. Denne type sting er for at lave en lang lige linie. Til at starte med, bringer du tråden fra bagsiden frem på forsiden af stoffet og laver et lille sting fremad til bagsiden af stoffet.
  2. Bring nålen frem igen til næste sting igennem halvdelen af det foregående sting, så du splitter tråden.
  3. Gentag

Stjerne-sting

  1. Til at starte med, syr du et kryds
  2. Så syr du et X ovenpå
  3. Du slutter af med et lille sting tværs over midten for at forhindre at det trævler op

Tæppe-sting

  1. Til at starte med laver du er diagonalt sting fra venstre mod højre.
  2. For at lave det næste sting, skal du bringe nålen op under det første sting, så du trækker tråden ned og laver en ret
    vinkel
  3. Gentag

Løbende sting

  1. Til at starte med, bringer du tråden fra bagsiden frem på forsiden af stoffet og laver et lille sting fremad til bagsiden af stoffet.
  2. Lad et stykke være åbent på samme størrelse som stinget og bring nålen frem igen. Gentag.
  3. For at sy hurtigere kan du bringe nålen igennem flere lag stof samtidig
 

Origami

Origami er den orginale japanske papirkunst. Alle tænkelige former for 3D former kan laves med en saks og en limstift og næsten alle objekter kan foldes udfra et enkelt stykke helt almindeligt papir. Prøv selv at se hvordan origami fungerer, ved at folde de to nedenstående figurer.

Ingredienser

1 stykke almindeligt papir ( 20 x 20 cm. er en god størrelse at starte med, men når du først har fået lidt øvelse kan firkanten være så stor som du ønsker).

Udstyr

Et godt bord at folde ved

Origami Svanen

Sådan gør du:

  1. Tag et firkantet stykke papir og fold det fra hjørne til hjørne. Pres folden godt og fold derefter papiret ud igen.
  2. Fold begge de nederste hjørner op så de møder midter-folden og laver en drage form.
  3. Vend papiret om så de kanter du lige har foldet vender ned mod bordet. Fold begge de nederste hjørner op så de møder midter-folden, ligesom du gjorde før.
  4. Vend spidsen nederst på dit papir op til spisen i toppen. Pres folden godt.
  5. Mål ca. 4 cm. ned fra toppen af den spidse trekant, og fold den ned af. Denne vil udgøre din svanes hoved.
  6. Fold papiret midt på langs den allerførste fold du lavede (siderne skal bøjes væk fra dig)
  7. Hiv forsigtigt den del der sidder på den øverste del af papiret op af, dette udgør svanens hals. Fold papiret ved foden af halsen for at holde den på plads.
  8. Løft svanens hoved op (den foldede del på toppen af halsen). Åben til sidst bunden af kroppen, så din svane kan sidde ned.


Origami lomme
Sådan gør du:

  1. Tag et firkantet stykke papir og fold det fra hjørne til hjørne. Pres folden godt. Læg papiret så trekanten ligger vandret med spidsen opad.
  2. Fold det nederste højre hjørne over til den venstre kant. Spidsen skal gerne møde kanten på midten af denne.
  3. Vend papiret om, så den del du lige har foldet vender ned mod bordpladen. Gentag step 2, ved at folde det nederste højre hjørne over til den modsatte kant.
  4. Du har nu en trekantet del øverst på dit foldede papir med to lag papir. Tag det øverste lag papir og fold det ned af, over den fold du lavede i step 3.
  5. Vend papiret om og fold den resterende del af trekanten ned af på samme måde. Hvis du forsigtigt presser de øverste to hjørner ind ad, vil din foldede papirslomme åbne sig og være klar til at passe på de ting du ligger i.
 

Lav en Prinsesse krone
Alle ved at en Prinsesses favorit tilbehør er hendes krone. Og med dette brillante prinsesse projekt, kan du lave din helt egen.

Ingredienser
Hvidt papir
Lim
Tyndt pap
Til pynt: glimmer, perler mv.

Udstyr
Farveblyanter
Saks

Sådan gør du:

  1. Tegn på et stykke hvidt papir en streg på 20 cm. Fra den ene ende tegner du en lodret streg op og laver nu buer hele vejen hen til enden af stregen, hvor du tegner en lodret streg ned til den oprindelige streg.
  2. Farvelæg med dine farveblyanter
  3. Dæk bagsiden af papiret med lim og sæt det sammen med et stykke tyndt pap. Kør håndfladen over papiret så du undgår lufthuller eller rynker. Lad limen tørre.
  4. Klip nu de to figurer ud.
  5. For at få en rigtig prinsesse krone, kan du dekorere med perler, glimmer og andre skinnende ting.
  6. Få en voksen til at sætte kronen på dit hoved og lime de to ender sammen.
  7. Nu er du en rigtig prinsesse!
 

Lav lipgloss med kakao smag
Din trutmund bliver uimodståeligt med denne lækre hjemmelavede lipgloss!
Glossen er tilsat smagen af alles favorit, chokolade og så er den oven i købet så let at lave. Vi garanterer, at den vil få dine læber til at se og føles fantastisk. Saml veninderne og lav nok gloss til at I alle bliver skinnende og smukke.

Du skal bruge:
En lille chokoladebar med hvid chokolade
Vaseline
Oliven olie

Udstyr:

Skål
Teske
Røreske
Mikrobølgeovn (eller kogeplade, gryde og en lille skål, der kan tåle høje temperaturer)

Smeltning af chokoladen

Sådan gør du:

Først og fremmest skal du smelte chokoladen. Der er to måder at gøre dette på:

  1. Bræk chokoladen ned i en lille skål, der kan tåle at komme i mikrobølgeovnen.
  2. Varm chokoladen i mikrobølgeovnen i 1 minut.
  3. Tag skålen ud og rør rundt i chokoladen og sær derefter skålen ind igen i 30 sekunder. Rør igen og hvis chokoladen endnu ikke er helt smeltet sætter du den ind i 30 sekunder igen hvorefter du rører.
  4. Fyld en gryde halvt op med vand og bring det i kog. Når det koger brækker du chokoladen ned i en skål, der kan tåle høje temperaturer og som er stor nok til at kunne hvile på toppen af gryden.
  5. Rør langsomt rundt i chokoladen undervejs. Det er meget vigtigt at du ikke lader vandet fra gryden sprøjte op i chokoladen, det vil forhindre chokoladen i at smelte. Når chokoladen er helt flydende og smeltet, fjerner du gryden fra varmen og sætter skålen til side.

Sådan laver du lipglossen :

  1. Hæld 1 tsk. vaseline og 1 tsk. smeltet chokolade i en skål. Tilsæt 4 dråber olie og bland alle ingredienserne sammen. Dette vil være nok lipgloss til at fylde en lille beholder.
  2. På dette stadie vil din lipgloss være ret flydende – men fortvivl ikke. Når det er blandet godt, hælder du det op i en lille beholder, som du sætter i køleskabet i 2-3 timer. Det skal føles ret fast når du tager det ud.
  3. Så er glossen klar til brug!!
 

Hvordan man strikker
Folk har strikket i tusindvis af år og  når du putter dig i din yndlingssweater eller halstørklæde, er det nemt at forstå hvorfor. At lære at strikke, er meget lettere end du måske tror, så hvad venter du på?

Udstyr
1 sæt strikkepinde
En garnnøgle
Saks
Målebånd

Masker på strikkepinden

Sådan gør du

  1. Bind en løs knude på en af strikkepindene omkring 10 cm. fra enden af garnet
  2. Hold strikkepinden i din højre hånd og læg garnet over din venstre tommeltot
  3. Kør nu pinden gennem løkken på din tommeltot, træk noget garn fra nøglen og drej det rundt om strikkepinden forfra og bagud
  4. Slip løkken på tommeltotten og træk i garnet så det bindes om pinden. Bliv ved på denne måde indtil du har så mange sting på pinden som du ønsker.

Ret

  1. Hold den strikkepind med masker på i din venstre hånd og den tomme strikkepind i din højre. Stik den højre pind ind igennem den første maske på den venstre pind – forfra og bagud.
  2. Før garnet først under, så over spidsen på den højre strikkepind
  3. Træk så garnet gennem masken med strikkepinden
  4. Det vil lave en ny løkke på den højre strikkepind
  5. Gentag step 1-4 med alle maskerne indtil de alle er flyttet over på den højre strikkepind

Vrang

  1. Hold strikkepinden som før, men når du denne gang skubber spidsen af din højre strikkepind igennem den første maske, gør du det bagfra og fremad.
  2. Før garnet over, og under spidsen af den højre pind og træk garnet igennem med strikkepinden
  3. Du vil ligesom før, lave en ny løkke på den højre strikkepind
  4. Lad masken glide af den venstre strikkepind
  5. Gentag step 1-4 indtil alle maskerne har flyttet dig fra den venstre til den højre strikkepind